Valgteknisk samarbejde 2017
Valgteknisk samarbejdsaftale mellem Venstre og Maren Spliid Gruppen i Horsens kommune – valgår 2017.
Maren Spliid Gruppen og Venstre i Horsens kommune har besluttet at indgå i et valgteknisk samarbejde til kommunalvalget 2017.
Vi finder, at Maren Spliid Gruppen og Venstre har forskellige tilgange til, hvordan det kommunale fællesskab skal indrettes. Men vi har også nogle værdier til fælles, herunder det vi kalder et positivt menneskesyn, hvor mennesket ses som selvstændigt, ansvarsfuldt og ligeværdigt. Begge partier går desuden ind for at tage ansvar for det politiske samarbejde, baseret på respekt og ligeværdighed.
Som nævnt er der nogle punkter, hvor vi adskiller os. Maren Spliid Gruppen er imod udliciteringer, privatiseringer, skattelettelser og den hidtil førte vækststrategi. Gruppen tror bl.a. på, at kommunale opgaver oftest løses økonomisk bedst i offentligt regi og at kultur skabes nede fra af borgerne selv, ikke via kommunale markedsføringsprojekter.
Maren Spliid Gruppen indgår gerne i et valgteknisk samarbejde med Venstre, og peger på Martin Ravn som borgmester for Horsens kommune under følgende forudsætninger:
At Martin Ravn fortsat arbejder for, sammen med Venstres øvrige kommunalpolitikere, at tonen i kommunalbestyrelsen bliver god og konstruktiv til gavn for det samarbejde, som skal være til gavn for borgerne. Dette bl.a. fordi al forandring starter oppefra, og bevæger sig nedad. Men også fordi politik skal være udtryk for dialog, åbenhed og imødekommenhed, ikke rænkespil, falske løfter og nedladende behandling. Politik skal være, så alle mennesker kan være med i det.
At Martin Ravn og resten af Venstres kommunalpolitikere åbent og målrettet arbejder på at ændre kommunens måde at se på borgerne på. ”Kommunesyn” skal afløses af et positivt menneskesyn. Borgerne er ikke kunder eller klienter hos kommunen, de er kommunen. Og kommunens administration skal i sit virke afspejle, at det reelt er borgernes trivsel, de har for øje og dermed arbejder for.
At Martin Ravn og resten af Venstres kommunalpolitikere arbejder åbent og målrettet på, at Horsens kommunes personalepolitik løbende ændres i positiv retning. Bl.a. skal Horsens kommune bevæge sig væk fra tilfredshedsundersøgelser, og i stedet praktisere åbne dialoger med både borgere og personale. Målet skal være at fremme trivslen og mindske sygefraværet.
Det omfattende dokumentationsarbejde på de kommunale arbejdspladser skal minimeres, mens den offentlige service skal kvalitetsudvikles igennem dialog med borgere og ansatte. Dette til gavn for personale, borgere og kommunens økonomi.
Maren Spliid Gruppen er bevidste om, at Horsens kommune ikke har flere midler til rådighed fremover, end tilfældet hidtil har været.
Imidlertid er Maren Spliid Gruppen overbeviste om, at skulle ændringen fra ”kommunesyn” til positivt menneskesyn vise sig at medføre en øget udgift på kommunens budget, da vil den løbende ændring af kommunens personalepolitik i positiv retning medføre en besparelse på kommunens budget, og således opveje en eventuel merudgift. Skulle dette vise sig ikke at slå til, vil Maren Spliid Gruppen gerne aktivt medvirke til at finde alternative løsningsmodeller i forhold til økonomien.
Maren Spliid Gruppen og Venstre indgår i et ærligt samarbejde, rettet mod borgernær politik – bredt samarbejde i positiv ånd, til gavn for borgerne i Horsens kommune. Maren Spliid Gruppen vil i lighed med forrige valgperiode fortsætte med at fremsætte ønsker over for Venstre til kommunalbestyrelsens årlige budgetforhandlinger og forudsætter en konstruktiv dialog om disse. Det aftales, at Maren Spliid Gruppen og Venstre i Horsens mødes 1 gang årligt før budget og opfølgning.
Bliver Maren Spliid Gruppen en del af kommunalbestyrelsen er aftalen gensidig.
Nærværende aftale underskrevet den 4.10.2017.
Martin Ravn, på vegne af Venstres kommende kommunalpolitikere.
Birgit Skovgaard, på vegne af Maren Spliid Gruppen.
Udtalelse fra Maren Spliid Gruppens konvent den 25. og 26.4.2015
Tag ansvar!
I Maren Spliid Gruppen mener vi, at Horsens kommunes kommunalpolitikere nu skal stoppe brugen af grønthøster-metoden ved besparelser. I stedet skal politikerne tage det ansvar, som de er valgt til at varetage, og dermed prioritere, hvilke opgaver der skal spares på – og de skal stå ved det.
Hvis kommunalpolitikerne ikke mener at kunne forsvare flere besparelser, bør de rette henvendelse til KL og regeringen for at få ændret de økonomiske rammer.
Kommunalpolitikerne har ansvaret for at sige fra, hvis de ikke kan løse kerneopgaverne for de midler, der er til rådighed.
Når kommunalpolitikerne springer over, hvor gærdet er lavest, og dermed ikke tager debatten om, hvor man kan forsvare at spare – eller ej – så er der tale om ansvarsforflygtigelse. De sender aben videre til de berørte områder.
Det sker, at man hører ”historier” som f.eks., at man skal spare x procent på hjemmeplejen, men ingen må sige noget til de berørte borgere – ja ikke nok med det, men det kan angiveligt være fyringsgrund at sige noget.
Forhåbentlig er her tale om seriøse misforståelser, rigtig dårlig kommunikation! Hvilket bestemt i sig selv er en alvorlig sag.
I Maren Spliid Gruppen erkender vi, at det kan være svært at få midlerne til at række. Derfor finder vi det rimeligt at opfordre kommunens borgere til ikke at bede kommunen om hjælp og støtte til de opgaver, man er i stand til at løse selv.
Samtidig mener vi, det er påkrævet at indskærpe overfor Horsens kommune, at man ikke sylter borgeres sagsbehandling i hverken et eller flere år – alt imens borgeren holdes hen på ubehagelig vis.
Det må være et krav, at kommunen er ærlig omkring det, hvis den p.g.a. manglende økonomiske ressourcer har svært ved at klare et sagsforløb indenfor en rimelig tid.
For os at se er kommunen én stor familie – ét stort fællesskab.
I familier hjælper man hinanden efter formåen. Man tager ansvar.
At tage ansvar er også det at give bolden videre, hvis og når man ikke magter opgaven.
Det er ønskværdigt, at vi alle tager ansvar, både vi borgere og kommunen som institution, og kommunalpolitikerne.
Vi lægger hermed ikke op til øget frivillighed, men en øget medmenneskelighed og velvillighed i egne familier, hos naboer, venner og andre sammenhænge. Der skal ikke stå frivillig på ryggen af os, for at vi kan give et nap med.
På gruppens konvent genvalgtes Birgit Skovgaard som Talsmand, og Aase Rasmussen som bestyrelsesmedlem.
For yderligere oplysninger kontakt:
Talsmand for Maren Spliid Gruppen
Birgit Skovgaard
Snerlevej 7
8700 Horsens
Tlf.: 22615086
Udtalelse fra Maren Spliid Gruppens konvent den 24.4.2014
Stort og flot – helt centralt – og løftet i flok!
Der, lige ud for banegården, på den gamle slagterigrund, skal Trøjborg- Parken ligge – synes vi. I parken skal der selvfølgelig opsættes en mindetavle for Jan Trøjborg. Selve parken skal være til gavn for alle – kommunens borgere, turister og kommunens erhvervsliv – hver for sig, og sammen.
Hvorfor nøjes med at så tagetes og lave noget midlertidigt ”gøgl”, når det er muligt at lave noget helt unikt til gavn for fællesskabet??? (HF 26.3.14)
Trøjborg-Parken skal være et samfundsintegrerende projekt til gavn for fællesskabet – og den enkelte.
Inspirationen kommer fra Madsby-parken i Fredericia, men vi ønsker et bredere og dybere format.
Parken skal ikke alene være et lege- og rekreativt område. Den skal også indeholde indsatsområder fra både den offentlige forvaltning og det private erhvervsliv – og være til gavn for alle parter.
Vi forestiller os at parkens etablering, drift og vedligeholdelse skal varetages af kommunens beskæftigelsesafdeling, som et projekt for lokale dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere.
Det lokale erhvervsliv ønsker vi inddraget – ikke alene som sponsorer, men som medskabende af et lærings- og forståelsesfremmende miljø.
Her kan både børn og voksne få kendskab til det lokale erhvervslivs mangfoldighed og indhold.
Virksomhederne kan – i f.eks. en pavillon – præsentere sig selv, deres jobfunktioner, arbejdsprocesser og produkt.
Der kan være mulighed for både udstillinger, demonstrationer og foredrag/forelæsninger. Ja, det er vel alene fantasien som sætter grænsen.
Virksomhederne skal i et eller andet omfang have mulighed for at råde over parken i forretningsmæssige sammenhænge.
Med tiden kan der udvikles et lokalt videns- og innovationscenter med henblik på at styrke det lokale erhvervsliv – i forbindelse med Trøjborg-Parken.
Maren Spliid Gruppen mener, at en sådan, Trøjborg-Parken vil være en god måde at mindes vores tidligere borgmester Jan Trøjborg på – vi løfter i flok.
Mange Hilsner på vegne af Maren Spliid Gruppen
Talsmand Birgit Skovgaard
Snerlevej 7
8700 Horsens
Tlf.: 22 61 50 86
Valgteknisk samarbejdsaftale,
mellem Venstre og Maren Spliid Gruppen i Horsens kommune – valgår 2013.
Maren Spliid Gruppen indgår gerne i valgteknisk samarbejde med Venstre, og peger på Kristian Dyhr som borgmester for Horsens kommune under følgende forudsætninger:
At Kristian Dyhr fortsat arbejder for, sammen med Venstres øvrige kommunalpolitikere, at tonen i kommunalbestyrelsen bliver god og konstruktiv til gavn for det samarbejde, som skal være til gavn for borgerne. Dette bl.a. fordi al forandring starter oppefra, og bevæger sig nedad. Men også fordi politik skal være udtryk for dialog, åbenhed og imødekommenhed, ikke rænkespil, falske løfter og nedladende behandling. Politik skal være, så alle mennesker kan være med i det.
At Kristian Dyhr og resten af Venstres kommunalpolitikere åbent og målrettet ændrer kommunens måde at se på borgerne på. ”Kommunesyn” skal afløses af et positivt menneskesyn.
At Kristian Dyhr og resten af Venstres kommunalpolitikere arbejder åbent og målrettet på, at Horsens kommunes personalepolitik løbende ændres i positiv retning. Bl.a. skal Horsens kommune bevæge sig væk fra tilfredshedsundersøgelser, og i stedet praktisere åbne dialoger med både borgere og personale.
I stedet for at bruge så meget tid på at dokumentere det arbejde man (som personale) har lavet, skal der arbejdes på at kvalitetsudvikle den offentlige service igennem dialog med borgere og ansatte.
Det til gavn for personale, borgere og kommunens økonomi.
Maren Spliid Gruppen er bevidste om, at Horsens kommune ikke har flere midler til rådighed fremover, end tilfældet hidtil har været.
Imidlertid er Maren Spliid Gruppen overbeviste om, at skulle ændringen fra ”kommunesyn” til positivt menneskesyn vise sig at medføre en øget udgift på kommunens budget, da vil den løbende ændring af kommunens personalepolitik i positiv retning medføre en besparelse på kommunens budget, og således opveje en eventuel merudgift. Skulle dette vise sig ikke at slå til, vil Maren Spliid Gruppen gerne aktivt medvirke til at finde alternative løsningsmodeller i forhold til økonomien.
Maren Spliid Gruppen og Venstre indgår i et ærligt samarbejde, rettet mod borgernær politik – bredt samarbejde i positiv ånd, til gavn for borgerne i Horsens kommune.
Bliver Maren Spliid Gruppen en del af kommunalbestyrelsen er aftalen gensidig.
Nærværende aftale underskrevet den 25.10.2013
Kristian Dyhr, på vegne af Venstres kommende kommunalpolitikere.
Birgit Skovgaard, på vegne af Maren Spliid Gruppen.
Pressemeddelelse
Der er indgået et valgteknisk samarbejde mellem Maren Spliid Gruppen og Venstre i Horsens Kommune til kommunalvalget 19. november 2013.
Aftalen indebærer at Kristian Dyhr og de øvrige Venstre-politikere fortsat skal arbejde for, at tonen i byrådet bliver god og konstruktiv til gavn for samarbejdet. Vi ønsker, at politik skal være udtryk for dialog, åbenhed og imødekommenhed i stedet for det modsatte.
Aftalen indebærer at Kristian Dyhr og de øvrige Venstre-politikere målrettet skal arbejde for at ændre kommunens syn på borgerne fra ”kommunesyn” til et positivt menneskesyn.
Ligeledes skal Kristian Dyhr og de øvrige Venstre-politikere arbejde på, at kommunens personalepolitik ændres i positiv retning, så man bevæger sig væk fra tilfredshedsundersøgelser til fordel for åbne dialoger. I stedet for omfattende dokumentation skal der bruges tid på kvalitetsudvikling af den kommunale service i form af bl.a. flere varme hænder.
Begge partier er enige om at Horsens Kommune ikke får flere midler til rådighed i fremtiden, men Maren Spliid Gruppen er overbeviste om, at en eventuel merudgift ved ændringen fra kommunesyn til positivt menneskesyn vil opvejes af besparelser på budgettet gennem den nye personalepolitik. Kræver det ekstra midler, vil Maren Spliid Gruppen gerne medvirke til alternative løsninger på økonomien.
Aftalen er gensidig og såfremt Maren Spliid Gruppen bliver en del af byrådsgruppen peger de på Kristian Dyhr som borgmester.
Kristian Dyhr udtaler i anledning af samarbejdsaftalen: - Jeg er stolt over, at vi kan lave et samarbejde med et venstrefløjsparti, som politisk står langt fra vores liberale værdier. Det vidner om stor gensidig respekt for hinanden.
Maren Spliid Gruppen peger på Kristian Dyhr som borgmester.
Birgit Skovgaard udtaler i anledning af samarbejdsaftalen: ”Vi ser frem til samarbejdet med Venstre med glæde og forventning. Men også med en ro, og en tro på, at er der en borgmester som kan føre denne aftale her ud i livet, så er det Kristian Dyhr. Jeg synes det er stort, at vi i Maren Spliid Gruppen med denne aftale, kan være med til at bidrage til en positiv udvikling af Horsens kommune. En aftale som i den grad vil være til gavn for kommunens borgere. Jeg håber borgerne vil sætte sig ind i aftalen, og, hvad den vil betyde. En aftale som kunne komme i stand, fordi Venstre og vi har værdier tilfælles.”
Yderligere oplysninger hos
Kristian Dyhr, borgmesterkandidat for Venstre, tlf.: 26375575
Birgit Skovgaard, talsmand og spidskandidat for Maren Spliid Gruppen, tlf.: 22615086
Valgbudget
Maren Spliid Gruppens valgbudget er i skrivende stund (23.10.2013) 5.704,- kr.
Skulle det ske, at vi får bidrag fra f.eks. fagforeninger, da vil vi offentliggøre dette her på hjemmesiden.
For ovenstående beløb er indtil nu købt flyers, 5 plakater og 50 valgplakater. Så må vi se, hvad der kan blive til annonce.
Pressemeddelelse efter Maren Spliid Gruppens konvent den 9.4.13
Vi har, her på gruppens 5 års fødselsdag, afholdt konvent.
Udover orientering om vores valg af talsmand og kandidater til kommunalvalget, kommer vi her med en politisk udtalelse, som det sig hører og bør ved afholdelse af politisk generalforsamling/konvent.
Gruppen har valgt Birgit Skovgaard til talsmand for de næste 2 år.
Gruppen har valgt Birgit Skovgaard og Henrik Poulsen som kandidater til det forestående kommunalvalg, i den nævnte rækkefølge.
Vi, i Maren Spliid Gruppen, tænker, at det kommende kommunalvalg let kan udvikle sig til et protest valg mod regeringens blå politik - og vi vil være klar til, at samle de venstrefløjsstemmer op, som søger et nyt hjemsted.
Vi skal, her i kommunen, arbejde mere bevidst og målrettet med det personlige ansvar i forhold til fællesskabet.
Vi skal i Horsens kommune ikke alene handle danske varer, men vi skal også handle lokalt, hvor det er en mulighed.
Det er af afgørende betydning, at vi taler med hinanden om hvad vi kan gøre for at skabe og bevare arbejdspladser. Og vi skal tale om det ofte. Det skal gerne være et oplagt samtaleemne når mennesker mødes i vores kommune - helt på linie med det at tale om vejret. Vejret kan vi ikke gøre noget ved, men m.h.t. vores arbejdspladser og indkøbsvaner kan vi arbejde målrettet - alle vi borgere. Derfor skal vi have et sted, hvor borgernes ideer samles.
Det er jo at stikke blår i øjnene på borgerne, når nogen udtaler at vi bare skal af med dækningsafgiften, og så skulle det køre på skinner. Nu vil regeringen jo ang. nedsætte selskabsskatten - skulle kommunen da også fungere som den store gavebod? Det mener vi ikke.
Lokale varer, fra lokal arbejdskraft - det skal der arbejdes for. Når det ikke er en mulighed kan vi udvide sortimentet til danske varer, fra dansk arbejdskraft.
Vi tror det kunne være interessant for borgerne, om Horsens Folkeblad - eller selvfølgelig helst den gratis ugeavis, så alle er lige i mulighed for videns deling - ville køre et tema, hvor vi oplyses om lokale virksomheder, deres brug af dansk arbejdskraft/udenlandsk arbejdskraft og eventuelle indkøb af dele til virksomheden fra andre lande på trods af at det reelt ville være muligt at købe dansk.
Ikke alene vi borgere har forpligtelser her, det har vore virksomheder også.
Se iøvrigt vores tidligere indlæg "Tag ansvar".
Ungepolitikken er i høring. Vi kommer med et høringssvar. Vi ønsker, at kommunalbestyrelsen benytter den oplagte mulighed her foreligger, til at lære vore unge medborgere om den demokratiske proces. Vi mener her skal sættes kraftigt ind, og det må gerne koste. Skal vi ryste op med et sted at tage pengene fra, vil vi foreslå at man fremover undlader brug af kommunale midler til sindssvage indkøb og opstillinger af blærerøvsagtige indslag, som f.eks. standerne med gradvisning og cyklisttæller og trafik forstyrrende arrangementer som de store lystavler med, for trafikken, ganske uvedkommende indslag.
På Maren Spliid Gruppens vegne
Birgit Skovgaard
For flere oplysninger:
Birgit Skovgaard
Snerlevej 7
8700 Horsens
www.marenspliidgruppen.dk
Mobil: 22615086
Høringssvar vedrørende ungepolitik i Horsens kommune.
April 2013
Visionerne er ang. baseret på output af den ungdomspolitiske proces og indsatsen formuleret af unge i processen.
Maren Spliid Gruppen forventede, at kommunalbestyrelsen, som ansvarlig for kommunens rammer, havde andre og større visioner end det at udvikle unges politiske viden - herunder oplysning om ungdomspolitiske foreninger i Horsens.
"Unge skal opleve Horsens som en attraktiv ungekommune."
Maren Spliid Gruppen vil, at Horsens kommune skal være attraktiv for unge borgere.
Maren Spliid Gruppen mener ikke, at samarbejdet om at skabe kultur og fritid målrettet unge, og udvikling af et mere aktivt byliv for unge, skal begrænses til at handle om Horsens by.
Vi har faktisk andre byer i kommunen. Fastholdes denne indskrænkning skal man efter vores mening sørge for gratis eller voldsom billig transport for unge uden for Horsens by.
Maren Spliid Gruppen er stor tilhænger, og fortaler for ungdomsråd.
Vi holder fast i, at et ungeråd/ungdomsråd starter ved 15 - 16 år. Desuden finder vi det vigtigt, ja afgørende, at det er den siddende kommunalbestyrelse som står bag et demokratisk valg, og dermed signalerer ønske om ungeråd og vilje til seriøst samarbejde.
Vi skal som kommune bruge midler på et korrekt demokratisk valg af ungeråd. Vi skal lære de unge om demokrati, og ikke andre styreformer - i hvert fald ikke i denne proces.
Ungerådet skal IKKE alene fungere m.h.p. høringer og debatter.
Ingen skal sætte begrænsninger for, hvad ungerådet kan tage op.
Maren Spliid Gruppen forestiller sig, at unge er valgbare til rådet fra 15 års alderen til ca. 25 års alderen.
Da vi finder at ungerådet skal være apolitisk, mener vi der skal være klare regler i forhold til politisk aktive/medlemmer af politisk parti. Vi synes ikke et ungdomsråd skal kunne bruges/misbruges som springbræt/reklame/indoktrinering i forhold til partipolitik.
Flere ungekonferencer lyder fint, men vi synes de unge skal kunne invitere i stedet for at afvente invitation.
Mulighed for dialog med politikerne. Vi mener det skal være når, og på den måde som ungdomsrådet måtte have behov for.
M.h.t. samarbejde mellem unge, uddannelsesinstitutioner og byrådet om at udvikle unges politiske viden. Maren Spliid Gruppen kan ikke se, hvad der berettiger byrådet til at være en del af dette.
Hvem har formuleret punkterne her i sidste del, og er dagsorden derfor endt tveægget op?
Maren Spliid Gruppen vil, at ungdomsrådet er de unges - og alene deres!
Maren Spliid Gruppen finder, at Horsens kommune skal sætte midler af til en demokratisk valgkamp med efterfølgende demokratisk valg.
Alle unge skal vide - også alle vi andre - at noget stort er på vej.
1. Seriøs oplysningskampagne, startende med brev til de unge i den
vedtagne aldersgruppe.
2. Regler for opstilling til rådet.
3. Kraftigt oplyst og demokratisk opstillingsproces.
4. Demokratisk valg, gerne under stor mediebevågenhed.
Ovenstående må gerne koste, da der er tale om en vigtig læringsproces.
Mange Hilsner Birgit Skovgaard, på vegne af Maren Spliid Gruppen
www.marenspliidgruppen.dk
Tillæg til det forslag vi, Maren Spliid Gruppen, den 21.02.2013 sendte til Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen vedr. problematikken omkring ikke vestlige invandrekvinder og det, at de måske er overrepræsenterede i antallet af landets kontanthjælpsmodtagere.
I Maren Spliid Gruppen tænker vi, at vores forslag/idé med fordel kan udbygges til også at gælde nogle af de øvrige borgere i kommunen, som er på kontanthjælp og, som har andre problemer end arbejdsløshed.
Her vil også mandlige førtidspensionister kunne tage del i projektet.
Også her finder vi det helt afgørende, at projektet ikke tager arbejde fra nogen. Ligeledes at deltagelse er frivillig for førtidspensionisten, da der skal være tale om et menneske som vil kontanthjælpsmodtageren.
Derimod er vi af den opfattelse, at projektet kun i helt særlige tilfælde skal kunne afslås af kontanthjælpsmodtagere - dette gældende begge grupper. Projektet er ikke straf, men hjælp til selvhjælp, og rettet mod det at kunne tage del i og bidrage positivt til det danske samfund.
Kontanthjælpsmodtagere med andre problemer end ledighed kan risikere at få øget mængden af problemer ved i årevis at være parkeret på kontanthjælp. Dette er alt andet end sundhedsfremmende.
Efter vores bedste overbevisning er kontanthjælp ikke for de borgere, som ikke er klar til job. Derfor mener vi det vil være væsentligt, at kunne byde på andet end det, som det offentlige kan tilbyde i processen mod job - eller afklaring, hvis job er urealistisk. Stille og roligt på værdig vis - kan medborgere medvirke til at kompetencerne hos kontanthjælpsmodtagere øges og selvtillid og selvværd vokser.
Mange Hilsner Birgit Skovgaard
Talsmand for Maren Spliid Gruppen
Birgit Skovgaard, Snerlevej 7, 8700 Horsens, birgit.skovgaard@jubii.dk,
www.marenspliidgruppen.dk
Beskæftigelsesminister
Mette Frederiksen
Horsens
21.02.2013
Vi, Maren Spliid Gruppen, har et konkret forslag til Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen i forbindelse med problematikken omkring ikke vestlige indvandrerkvinder og det, at de måske er overrepræsenterede i antallet af landets kontanthjælpsmodtagere.
Vi forestiller os, at her er tale om en gruppe kvinder som ikke lige kan gå ud i et ordinært job. Deraf følgende forslag.
I Danmark må være et antal førtidspensionister som, hvis de bliver konpenseret i form af hjælp i dagligdagen, kan få overskud til at give noget af det de ovenfornævnte kvinder kan have behov for.
Vi tænker det vil være muligt, at koble indvandrerkvinde og kvindelig førtidspensionist på en måde så succesraten vil blive størst mulig. Kemien mellem de to skal være iorden. Der skal være klarhed over behovene begge veje - alle skal vide, hvad de går ind til. Der skal følges op på processen, der skal derfor være en kommunal og ansvarlig tovholder.
Der skal ikke være penge involveret i projektet.
Projektet skal ikke tage job fra andre. Derfor tænker vi, at det vil være fint at trække på de førtidspensionister som f.eks. er gift, og derfor ikke har mulighed for at få hjælp til f.eks. støvaftørring og andre huslige gøremål - eller de opgaver en personlig hjælper kan have, som at tage med ud at handle eller ose/shoppe på anden led.
Bliver førtidspensionisten aflastet på områder som f.eks. ovenstående, kan et overskud og ønske om at hjælpe et andet menneske godt videre på sin vej mod at være klar til job, være noget som giver rigtig god mening for førtidspensionisten.
Ved at benytte sig at ovenfornævnte gruppe af førtidspensionister, tager man ikke job fra andre. Som gift førtidspensionist skal ægtefællen nemlig slides op før der gives hjælp i hjemmet, hvis det endda er tilstrækkeligt.
Vi tror på, at en del førtidspensionister gerne vil gøre gavn i samfundet, hvis bare det er muligt for dem. Ovenstående ser vi som en mulighed. Måske man skal sætte en bindingsperiode på et halvt år, i forhold til den enkelte førtidspensionist, for overskuelighedens skyld.
Projektet er nødt til at være frivilligt, ihvertfald for førtidspensionisten, idet der skal være et ønske om at hjælpe et andet menneske godt videre.
Hvad førtidspensionisten kan give til indvandrekvinden udover en form for job, vil være forskelligt. Vi forestiller os, at sådan et "en til en" projekt vil give et godt indblik i dansk kultur, en tilknytning til en dansk kvinde som i bedste fald vil blive en form for veninde forhold, men ellers en bekendt som indvandrekvinden kan være tryg ved og derfor kan udvikle sig sammen med. Det vil kunne blive altafgørende for at komme godt videre i det danske samfund.
Vi tænker ikke projektet skal være arbejdsgiver/arbejdstager lignende, men mere et ildsjæl/læring lignende.
Nå vi så alligevel foreslår, at indvandrekvinden f.eks. laver lidt husarbejde, tager med ud at handle, er hjælper på shoppetur, så er det af to årsager.
Vi forestiller os ikke, at nogen førtidspensionist har overskud til at yde en indsats uden at blive aflastet et andet sted i hverdagen, selvom de brænder for at yde en indsats for samfundets bedste. Ydermere vil sådanne praktiske ydelser fra invandrekvinde til førtidspensionist give god mening - det er ydelser der er behov for, kvinden vil mærke at hun gør en forskel, og hun kan tage hjem og fortælle at hun rent faktisk har arbejdet. At projektet skal give hende langt mere vil ikke føles som almisse eller godgørenhed, da hun yder en insats som modtager har behov for. Det er en slags noget for noget, hvor det er klart at de størtste krav kan stilles til førtidspensionisten, som skal beside en medmenneskelighed og evner udi omgang med andre og også sårbare mennesker.
Vi forestiller os, at projektet kan køre en fast ugedag over eks. et halvt år.
Hvis det viser sig, at der er kvinder som er for dårlige til at indgå i et projekt som det ovenfor skitserede, da er kvinden ikke kontanthjælpsmodtager men berettiget til førtidspension.
Projektet kan vise sig at have positive bivirkninger, som medvind i integration, mindre udslidt ægtefælle (førtidspensionistens), glæden ved at få lov at give hinanden m.m.. Alt sammen sundhedsfremmende, også for samfundet.
Det er muligt, at der er tanker om projektet, som vi ikke har fået med her.
Vi vil gerne i dialog med ministeren herom.
Vi håber dette forslag vil nå frem til Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen, og at vi meddeles om hvorvidt det gør - eller ikke gør.
Mange Hilsner Birgit Skovgaard
Talsmand for Maren Spliid Gruppen
Birgit Skovgaard
Snerlevej 7
8700 Horsens
Mobil tlf.: 22 61 50 86
E-mail: birgit.skovgaard@jubii.dk
www.marenspliidgruppen.dk
Maren Spliid Gruppens bidrag til evaluering af bybusserne m.m.. November 2011
Gruppen aftaler at mødes om emnet, på Snerlevej.
Nå, men der er ikke længere bybus i den del af byen, hvorfor bilen startes. Miljøvenligt, eller ikke.
Linie 1
Den er hurtigt fyldt op i myldretiden.
Kan ikke køre turen på den givne tid, hvorfor der ofte sættes busser ud af drift p.g.a. forsinkelse.
Chaufføren stresses, det mærker passagererne, som bliver utrygge.
Passagererne i Stensballe er angiveligt utilfredse med omlægningen, da de får længere gangdistance i forbindelse med benyttelse af plejehjemsaktivi.
Linie 2
Kører omkring Sundhedshuset.
For denne linie gælder det samme som under Linie 1.
Linie 1 + Linie 2 kører samme vej frem og tilbage, i stedet for rundt, hvilket betyder, at der kører 12 busser i timen.
12 busser med chance/risiko for stressede chauffører. Evt. også stressede chauffører med overfyldte blærer eller dehydrerede kroppe til fare for trafikken.
Chaufførernes toilet i Stensballe er lukket. Hvorfor dog?
Linie 3
Fra banegården til Sundparkens butikstorv er ruten helt ok.
Linie 3 optræder fra banegården til Torsted og retur som Linie 7, hvilket giver problemer tidsmæssigt. Den kommer for sent til banegården fra Torsted.
Linie 4
Linie 4 har vi ikke det store kendskab til.
Linie 4 bliver til linie 10 fra banegården til Bakkesvinget. Den kører p.g.a. omlægning nu til tiden, men konsekvensen har været, at der så er e´n bus mindre frem og tilbage af Nørregade.
Borgere på Kildegade/Møllegade har fået længere til bussen, ligesom det er et problem for ældre og handicappede til Kildebakken.
Borgere som har magtet at handle ind, har svært ved at komme hjem igen, op af bakken.
Vi hører, at kommunalbestyrelsen finder det acceptabelt, at borgerne har 800 meter til bus. Det vil være fint at vide, om kommunalbestyrelsen har alternative løsninger (udover taxa) for de borgere som ikke kan gå så langt. Eller mener man, at borgere som ikke skal på arbejde, bare kan blive hjemme?
Længst muligt i eget hjem!
Linie 5
Den har svært ved at nå turen inden for afsat tid.
Linie 6
Den har vi ikke stort kendskab til.
Linie 6 bliver til Linie 9 ved banegården, og har også ofte problemer med tiden.
Linie 8
Den kører ang. ofte tom om aftenen.
I har fjernet bybussen til Vestre Kirkegård og til Statsskolen med den begrundelse, at man her til kan tage regional bus.
Konsekvensen i forhold til Vestre Kirkegård er en stærkt forringet trafiksikkerhed, og manglende tilgængelighed for ældre og handicappede idet disse busser ikke kan sænkes, men i stedet er udstyret med 3 trin.
Det er for stor en udfordring for mange, som i stedet må blive hjemme.
Det stjæler borgeres frihed, ikke at kunne klare sig selv.
I øvrigt er ventetiden på at komme fra Vestre Kirkegård igen på ca. 1 time. Det kan altså betale sig at tage kaffe med om vinteren, med mindre der er åbent i kapellet.
Vedrørende stoppesteder:
På alle skilte står ret tydeligt 10. Nogen kan tro der er tale om Linie 10, men med mindre typer står zone . Man skal være en garvet bus bruger for at have helt styr på det, og det er vel ingen ved starten af en massiv omlægning.
Oplysning om hvilken bus der kører, og hvornår den kører skal være tydeligt.
Der har været og er minsandten stadig standere uden oplysning, standere, hvor busruten er nedlagt og standere med forkerte oplysninger (når busruter uden videre tages ud).
Weekend kørslen er voldsomt forringet, og dermed ubrugelig for mange.
Der er generelle problemer for ældre og handicappede i forhold til at få fæste eller sæde, før bussen sætter i gang, hvilket giver stor risiko for fald og hvad dette måtte indebære.
Alle disse problemstillinger giver borgerne en utryghed og angst i forhold til buskørsel.
På bus strækningen til/fra Lindehøj, har man valgt at indbygge en test af nogle brugeres psyke.
Det er et puslespil at skifte mellem buslinierne til/fra Lindehøj. Et er at finde ud af det, noget andet er at nå fra det ene stoppested til det andet inden bussen kører.
Er det et bevidst valg at teste brugerne på denne led?
Stoppestedet ved Sundhedshuset er farligt for mindre børn p.g.a. pladsmangel.
Læskur savnes her.
Det nye stoppested ved Bakkesvinget er dårligt. Især for borgere med barnevogn og rolator.
Der savnes en sikker belægning.
Tidligere var samtale med chaufføren, under kørslen forbudt.
Nu er samtale med chaufføren forbudt.
Hvorfor nu det?
Buschaufførernes arbejdsvilkår/arbejdsmiljø har Horsens kommune andel i. Om ikke direkte, så indirekte.
Ved indvielsen af denne omlægning burde man have haft flagene på halv og uddelt gravøl, i stedet for at fejre en seriøs forringelse.
Aase Rasmussen, medlem af Maren Spliid Gruppen, tilbyder at tage Inger Lise Thaysen og Per Løkken med på en guidet bustur, for større indsigt og forståelse til følge.
Det kan arrangeres ved henvendelse på tlf.: 40 93 64 37
Handicappladser
Ikke alene antallet af pladser er afgørende, men også beliggenheden.
En betingelse for at få tilskud til trivsels bil, er en gangdistance på max 100 meter. Handicapskilt udleveres efter ansøgning, og vel efter samme kriterium.
Hvis pladserne ikke bare skal stå tomme hen, er det nødvendigt at de ligger helt tæt på f.eks. Søndergade, så den handicappede ikke skal bruge al energien på at gå på p-pladser eller andet uinteressant. Kan dette ikke lade sig gøre, er p-pladserne ubrugelige for handicappede og vil selvfølgelig stå tomme hen.
Birgit Skovgaard, medlem af Maren Spliid Gruppen, tager gerne Charlotte J. Andersen med på bytur, for at forsøge at give indtryk af tilgængelighed eller mangel på samme.
Henvendelse på tlf.: 22 61 50 86.
Handicaprådet, dets sammensætning og manglende kontakt med kommunens handicappede borgere er et problem, som kan og bør løses. Om I vil.
Vi fristes til at spørge: ”Skal vi have en sund by, eller alene lade som om vi har dette – såvel som borgerinddragelse?”
På vegne af Maren Spliid Gruppen.
Aase Rasmussen
Oplæg til møde i undervisningsministeriet den 14.3.2011
Skolebørns virkelighed.
Tina Nedergaard udtalte på DR1 den 28.11.10 i forbindelse med indslaget ”Flere hundrede børn i Danmark går ikke i skole” : ”Nu har jeg svært ved at forestille mig den situation, hvor man med nogen som helst berettigelse kan sige som forældre, at det er lærernes skyld at mit barn ikke kommer i skole, eller det er kommunens skyld at mit barn ikke kommer i skole. Vi vælger at blive forældre, vi har faktisk et valg i Danmark.”
Når vi i Maren Spliid Gruppen så tilbyder ministeren hjælp til, at udvikle en forestillingsevne, som kan rumme skolebørns virkelighed, da skriver ministeren at trivsel og fravær er meget væsentlige emner, som hun har meget fokus på. Desuden at det er vigtigt for ministeren, at få inddraget alle skolens parter – ikke mindst forældrene – i samarbejdet om at skabe trivsel og bekæmpe fravær.
Ministeren skriver endvidere, at Danmarks internationale position i forhold til elevernes niveau ville kunne forbedres væsentligt, hvis eleverne havde lært at sidde stille i timerne. Og at professor Niels Egelund, som er projektleder af den danske del af PISA - undersøgelserne, peger på, at eleverne kunne blive to klassetrin dygtigere, hvis der var ro i klassen.
I Maren Spliid Gruppen finder vi, at det er et alvorligt problem for den del af Danmarks skolebørn, som har store problemer med at gå i skole, om landets undervisningsminister mener at børns problemer med at gå i skole løses ved at skabe ro i klasserne.
Ministeren skriver endvidere at alle har et ansvar, og at forældrene må og skal tage deres del af ansvaret.
Det har ministeren helt ret i.
Folketinget og den til enhver tid siddende regering har sit ansvar.
Kommunerne og kommunalbestyrelserne har deres ansvar.
Skolelederne har deres ansvar.
Lærerne har deres ansvar.
Forældrene har deres ansvar, og eleverne har et ansvar alt efter alder m.m..
Kæden hopper af om forældrene forventes at tage andres ansvar.
Hvordan skal de kunne det?
Det kan de ikke, og det skal de ikke!
Vi skal have et skolesystem, hvor alle tager deres ansvar alvorligt.
Det er ikke det som sker,
når f.eks. ministeren på tv udtaler at det hverken kan være lærernes eller kommunens skyld at børn ikke møder i skole (i øvrigt plager disse elever selvsagt ingen med uro i klasserne),
når skoleledere hænger børn med fravær, og deres forældre, ud i avisen med anvisning af løsningsforslag som var det problemer med en maskine det handlede om,
når lærere mobber elever, ”hænger elever ud” foran andre skoleelever,
når læreren ”hælder benzin på bålet” i forhold til elevs problem ved at udstille eleven og dennes problemer for resten af klassen eller flere,
når lærere beordrer elever til ekstra løbeture, armbøjninger eller lignende, som straf for elevers, efter læreres meninger, dårlige præstationer i idrætstimer, hvilket faktisk kan være elevens optimale præstation (nogle idrætslærere vil passe bedre ind i forsvaret end i skolen),
når lærere lærer elever, hvordan man kan købe sig fri af sanktion for forseelse via f.eks. uddeling af slik til klassen (læren om bestikkelse),
når eleverne skal viske hele siden ud og starte forfra i tilfælde af et forkert regnestykke på siden,
når lærere nægter at svare på elevers spørgsmål, men henviser til at sidemand forstyrres for svar, på trods af, at lærer blot sidder og ser ud,
når elever på trods af deres ordblindhed, ikke tildeles relevant hjælp som f.eks. IT rygsæk,
når elever p.g.a. misforstået rummelighed (økonomiske hensyn) holdes i, eller sættes i såkaldt almindelige klasser, hvis dette ikke er barnets tarv,
når elever mobbes af andre elever,
når elever bankes i skolen eller på vej hjem, af anden eller andre elever,
når elever ”dukkes” under vand i svømmetimer,
når elever udsættes for uhyrligheder på lejrskoleophold,
osv., osv..
Desværre slår fantasien ikke til, i forhold til, at sætte sig ind i danske skolebørns virkelighed, hvilket kan undskylde undervisningsministeren.
Når det så er sagt, har vi i Maren Spliid Gruppen ikke fantasi til at forestille os, at undervisningsministeren efter at have sat sig ind i disse få eksempler på skolebørns virkelighed, helt vil afvise at det kan være lærernes og i nogle tilfælde dermed også kommunens skyld, at nogle børn ikke kommer i skole – ganske enkelt fordi de ikke kan holde ud at være der. Vi forestiller os således ikke, at undervisningsministeren derefter mener, at det alene er op til de berørte børns/elevers forældre, at løse de smertelige problemer.
Desværre er rigtig meget ude af forældres hænder, når børnene sendes ud af hjemmet. Forældrene kan og skal give børnene det bedste med, ingen tvivl om det. Derudover har forældre ikke ansvar for det som sker i skolen.
Elever skal opdrages til at være tolerante mennesker. En del af denne opdragelse sker naturligt i skolen. Var eleverne i skolen udelukkende af faglige hensyn, kunne tiden i skolen vel sættes ned.
Det er et hårdt job at være skolelærer. Det betyder ikke at Maren Spliid Gruppen dermed vil sætte lavere krav til lærerne, hvilket forældre forhåbentlig heller ikke gør.
Vi har store forventninger og sætter store krav til lærerne, fordi de har så vigtig en opgave i forhold til børnene, Danmarks fremtid.
De børn som bliver skadet af dårlige oplevelser i skolen, er på flere områder skadet for livet.
Det koster.
Det koster menneskeligt, da det er uhyre smertefuldt for de ramte børn, og deres forældre. Denne menneskelige del er den som mange, ikke personligt involverede, vælger ikke at forholde sig til.
Det at ”vi” som samfund har valgt at ødelægge nogle børns liv i varierende grad, for en varierende tidshorisont – måske for altid – det koster samfundsmæssigt dyrt, hvad selv de køligste mennesker må kunne forholde sig til.
Klæder det et samfund som det danske, at optræde så lavt, så voldsomt, så uintelligent?
Danmark har unge mennesker, som må betale eksempelvis over 900 kr. i timen, for psykologbehandling, det i forsøg på at komme videre efter oplevelser i danske skoler.
Danmark har unge mennesker, som i mange år har natlige mareridt p.g.a. deres oplevelser i danske skoler.
Danmark har unge mennesker som kommer ud i misbrug for at fortrænge deres oplevelser i danske skoler.
Forhåbentlig har Danmark ikke længere børn/unge som tager livet af sig, fordi de ikke kan komme sig efter deres oplevelser i danske skoler.
Folketingets/regeringens langsigtede mål er uddannelse for/til alle.
Men for at alle unge skal have mulighed for, at kunne tage en ungdoms- eller erhvervsuddannelse, kræver det at der i grundskolen (folkeskolen) er optimale forhold, så eleverne kommer ud derfra med de bedst mulige betingelser for at gå videre i et uddannelsesforløb.
Gode, engagerede lærere er guld værd. Både for eleverne, skolerne, kommunerne og hele Danmark. Vi skal altså give lærerne nogle gode arbejds- og udviklingsbetingelser – tingene hænger sammen.
Børn lærer når det er sjovt, spændende, godt og trygt at gå i skole.
I skolen skal der desuden være tidssvarende og pædagogiske undervisningsmaterialer, undervisningsmetoder som passer den enkelte elev, plads og tid til at eleverne kan røre sig, der skal være et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, der skal være en antimoppepolitik (ikke blot til pynt).
Det er vigtigt, at der på skolen arbejdes med og for gode klassemiljøer, for gode ydre rammer gør det ikke alene.
Eleverne skal opdrages til demokrati, og være med til at træffe beslutninger og tage ansvar for det de har med at gøre.
Ligeværdighed er roden til godt samarbejde og godt psykisk arbejdsmiljø, hvorfor det skal være et krav i skolerne.
Dialog skal være det redskab, som også ved problemer sikrer, at man finder frem til den for eleven/eleverne bedst mulige løsning.
Samarbejde, respektfuldhed og ligeværdighed i al omgang med både børn, unge og voksne er en nødvendighed – uden undtagelser!
Det skal aldrig være kommunens økonomiske vilje som styrer. I Maren Spliid Gruppen er vi ikke af den overbevisning, at den løsning som fra start er billigst, nødvendigvis er den billigste på sigt.
De elever som ikke får den IT rygsæk de har brug for og dermed krav på, kan næppe føle sig rigtig set, og dermed velkommen i skolen. Ligeledes er der risiko for at eleverne føler sig dumme, da de ikke har det værktøj som gør at de kan arbejde på lige fod med deres jævnaldrende. Da denne problemstilling ofte er et spørgsmål om økonomi i skolernes posepenge princip, bør det ved lov vedtages, at IT rygsæk og andre hjælpemidler holdes udenfor posepenge princippet og i stedet bevilges direkte fra rådhuset. Det er at skabe ulighed i skolesystemet, at hjælpemidler skal betales af den enkelte skole. Det gør det dyrt for den enkelte skole at diagnosticere ordblindhed og andre hjælpemiddelkrævende tilstande. Det at hjælpe eleven med diagnosticering af et problem og efterfølgende støtteforanstaltninger skal ikke betyde at resten af skolen ikke kan udvikle sig. Vi skal ikke derud, hvor en skole ikke har råd til at finde ud af, at barnet har et behov, fordi man ikke har midler til at løse det.
Vi ønsker desuden læren om sund kost implementeret i skolens hverdag, og, at den kost man kan købe på skolerne er sund kost (og drikke, som da helst er vand). Dette medvirker også til sunde børn i en i øvrigt forhåbentlig sund skole.
Børn er rigtige mennesker, og Danmarks vigtigste råvare.
Barnet, dets forældre, skole og kommune har til opgave, at samarbejde til gavn for barnet – at om nødvendigt skabe en skræddersyet, individuel løsning.
Både skolefolk og politikere bliver nødt til, at blive mere åbne overfor, at ikke alle problemer skyldes hjemlige forhold. Skolernes miljø er hist og pist så dårligt, at det burde være forbudt for børn (og lærere med).
Det kan undre om nogen her til lands stadig tror, det kan være til gavn for nogen eller noget at stoppe børn (og deres forældre, som syndebukke) i en kasse for ensretning! Når børnene bliver unge/voksne kan de så se om de kan lykkes med at træde ud af kassen, finde sig selv, egne ben.
Selvfølgelig er der spørgsmålet om økonomi som ødelægger meget for mange borgere. Desuden er der den med at springe over, hvor gærdet er lavest. Men ingen af disse to kan være godtagne muligheder i et land med så høje mål som i Danmark.
Danmark vil angiveligt gerne have kreative unge.
Det tror vi i Maren Spliid Gruppen ikke man som samfund fremelsker via ensretning og diktatorisk styre.
Barnets tarv skal tages alvorligt.
Alle offentligt ansatte er forpligtede til, at underrette kommunen om forhold som gør, at det formodes at et barn har behov for særlig støtte.
Kommunen er forpligtet til, at føre tilsyn med de forhold som børn og unge lever under.
Hvis en kommune ikke reagerer på en underretning, kan underretteren henvende sig til Ankestyrelsen. Ankestyrelsen kan da af egen drift gå ind i sagen, og eventuelt give kommunalbestyrelsen pålæg om at handle i forhold til en konkret sag.
Muligheden for at henvende sig til Ankestyrelsen gælder både for borgere og fagpersoner, som er bekendt med et barn, som ikke får tilstrækkelig hjælp af kommunen. Det må vel også gælde, hvis det er skolen som ikke giver en tilstrækkelig hjælp til barnet.
Der er skoler, som ikke vil nogle elever. Dette handler ikke nødvendigvis om elever som laver uro. Der er skoler som ikke vil de sårbare elever, som ikke kan sættes i samme kasse som de fleste andre elever.
Det er ikke ualmindeligt, at skoler ikke vil samarbejde med elevens behov for øje.
Når det sker, at en skole ikke vil en elev, har forældrene ret til at blive delagtiggjort heri, således de kan tage vare på deres barn. Kommunen bør da være klar med andre tilbud til gavn for eleven.
Forældre kan ofte ikke være elevens advokat i skolesystemet, da ingen i systemet går mod andre der. Tendensen er snarere, at man dækker hinanden ind. Rækker sandheden ikke i det, der da let bliver en kamp, systemet mod elev/forældre, da fristes nogen til at spinde en historie som støtter op om systemet.
Betyder det, at vi i Danmark er nødt til at have en børneombudsmand?
Vi tror ikke det vil hjælpe, for mange har det sådan at de, uanset, tror mest på de mest magtfulde, og det er sjældent elev og forældre.
Man kan ikke forvente, at borgere i almindelighed kender til ovenstående regler, men kommunerne bør ikke alene kende, men også følge disse – og det ikke alene når det er forældre som er årsag, men helt klart også når det er skolen, og årsager der, som er årsag til barnets problemer.
At en skoleleders partibog er i orden, skal ikke betyde, at skolelederen bakkes op af kommunalbestyrelsen trods elendig ledelse, med mistrivsel til følge.
Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for politikken på skoleområdet lokalt. Kommunen kan selvsagt dermed være ansvarlig for, at elever ikke kommer i skole, at elever mistrives i skolen, at elever får varige mén af deres tid i skolen.
Skolen har, med dens leder og lærere den største indflydelse på/magt over elevens skoledag, da de er de voksne.
I sommeren 2005 nedsatte daværende undervisningsminister Bertel Haarder ”Udvalg om disciplin, god adfærd og mobning i folkeskolen”. En undersøgelse havde vist, at de skoler som opnår de bedste resultater, har et klart værdigrundlag. Disse skoler er også bedst til at bryde den negative sociale arv. For skoler der har et klart værdigrundlag, vil tydelige og kendte regler om adfærd og omgangstone være en naturlig følge.
Udvalgets arbejde resulterede i et udmærket hæfte: ”Vejledning om disciplin, god adfærd og trivsel i folkeskolen” – et inspirationshæfte.
I hæftet skrives også om gensidig respekt, gensidige hensyn og at voksne er vigtige rollemodeller for eleverne.
Formålet med ordensregler er at skabe de bedste rammer for børnenes trivsel og indlæring, for børnenes undervisningsmiljø og for de ansattes arbejdsmiljø. Både børn og voksne skal opleve skolen som et rart sted at være.
Et godt undervisnings- og arbejdsmiljø er en forudsætning for, at folkeskolens formål kan føres ud i livet.
Hvordan skal elever heller kunne profilere af undervisning givet i et, for eleven, ekstremt dårligt arbejdsmiljø – fysisk men især psykisk?
Elever som trives i skolens miljø, er i stand til at få det optimale ud af den givne undervisning.
Med hensyn til de elever vores skolesystem har mishandlet, hvordan får de chancen for uddannelse?
De signaler man sender til de unge er vigtige. Vil man de unge, eller alene økonomien?
Vær lydhør overfor de unge, som måske selv har løsningsforslag. Ofte ved man jo bedst selv, hvor skoen trykker og hvad der kan afhjælpe.
Den gode vilje, den gode og positive omgangstone skal man ikke undervurdere, og den koster ikke noget.
Det at unge får ”sparket” efter fravær over normalgrænsen ”sikrer” et ekstra og unødvendigt nederlag. Plads til individuelle hensyn viser tillid og accept og giver plads og rum for udvikling af den unge.
Børn som unge, de fleste skal kunne kravle før de kan gå.
De unge som har store besværligheder svigter man, hvis man vælger at se stort på de egentlige problemer og alene se på resultatet heraf.
Måske mange kommuner har dyrket det i mange år, det at spare på børnene? Deraf kommer flere unge med problemer i forhold til det at tage uddannelse.
Børns problemer koster ikke i kroner og ører, når man gemmer dem hen.
Når de samme børn bliver 18 år og derover, så koster det ikke alene i dårlige liv, men også i kroner og ører.
Et projekt som ”Alle unge i gang” vil ikke blive den største succes, hvis det alene handler om økonomi. For virkelig at være til gavn, skal projektet handle om de unge, deres liv, deres uddannelse, deres fremtid.
Det egentlige mål og tonen i projektet er væsentlig for det videre forløb.
I den ideelle verden ville Folketingets medlemmer vælge at gå foran med et godt eksempel – ud i gensidig respekt, ligeværdig dialog osv..
Måske vi også i Danmark skal have lov vedrørende mobning, og dermed erstatningsmuligheder. Måske det er, hvad der skal til, for at børn tages alvorligt.
Mobning af voksne på arbejdspladser ses der også alvorlige konsekvenser af, og problemet tages seriøst.
Tænk også på folketingets reaktion, da pressen havde valgt at se på indholdet i Karen Ellemanns affaldssæk/spand?
Tænk dernæst på alle de elever i de danske skoler som mobbes af andre elever eller endog lærere!
Mobning kan man lovgive om, det er straks sværere omkring vilje og modvilje o.s.v..
Med ønsket om et godt samarbejde til gavn for elever, lærere og elevernes forældre – for Danmark.
På vegne af Maren Spliid Gruppen
Birgit Skovgaard
Birgit Skovgaard
Snerlevej 7
8700 Horsens
Mail: birgit.skovgaard@jubii.dk
www.marenspliidgruppen.dk
Tlf.: 22615086
Tanker – efterskrift.
Kan man overordnet konkludere, at når det nogle steder går så galt, er det fordi man ikke helhjertet satser på barnet/den unge, ikke ser på/hører på/handler udfra hvad er bedst for barnet/den unge – men for størstedelen er fikseret på økonomi, og oven i købet den kortsigtede økonomi.
Der mangler positivt menneskesyn.
Der er ikke fokus på børn/unge, som mennesker.
Elevers evaluering af lærers undervisning og andet relevant – i de ældste klasser, for en start, men gradvist også ned i de yngre klasser vil gavne samarbejdet.
Har man en ”tank”, hvor borgere frit kan sende relevante oplysninger/viden til, for, at have føling med hvad som sker derude i virkeligheden?
Det er vigtigt at kende denne del fra politiker side, ligesom det kan være altafgørende om elever, forældre og lærere derude i virkeligheden har mulighed for – og ikke mindst at de har kendskab til denne mulighed – at dele deres viden med de øverst ansvarlige.
Eller – findes der, skabes der, bedre muligheder?
Vi tror som sagt ikke på ideen om børneombudsmand.
Skal man som ”den lille” part ud i at hyre advokat for at blive taget alvorligt?
Skolepsykologer er ikke uvildige, og dermed ikke nødvendigvis på barnets side. De er afhængige af deres plads i hierarkiet, og skal altså være ret ”selv hjemme” for at afvige fra skolens linie.
Kommunerne har andre psykologer ansat, men ventetiden der kan være voldsom og tilbuddet dermed ikke brugbart.
M.h.t. de børn/unge som får en skolefobi af deres skoleoplevelser, er fobi- skolerne gode til at rådgive. Men det nytter ikke det helt store, hvis skolerne alene vide og bestemme.
Lovgiv mere specifikt, også for anvendelige klagemuligheder når samarbejde ikke er en mulighed og for sanktions muligheder overfor skoleverdenen.
Kræv derudover af alle implicerede i Folketing, kommuner og skoler, at menneskesynet skal være positivt, Elev- og forældregrupper hænger man ikke ud i pressen da det aldrig kan være til gavn for løsning af problem, men alene en udstilling af en gruppe borgere og et fokus på skolelederes bøvl.
Hvor ofte ser man virksomhedsledere hænge medarbejdere ud i pressen, fordi medarbejdere har problemer med at udføre sit arbejde?
Nej der er store forskelle i kulturen.
Man kan have aldrig så flotte mål for, hvad eleverne skal nå og kunne, men hvis man ikke har det grundlæggende i orden, da lykkes man med det absolut minimale!
De basale behov skal være opfyldt før man bygger ovenpå.
Prøv at se mere enkelt på hele området.
Opfyld elevers og læreres grundlæggende behov.
Panik ikke over eventuelle dårlige tests, men fokuser på det væsentligste og de problemstillinger der måtte være der.
Mon ikke det vil gavne, om alle implicerede arbejder sammen. Er der noget til hinder for, at elever arbejder aktivt sammen med lærere, ledere og politikere om det at få en god skole for alle?
Vedr. folkeskoleloven; førhen hed det angiveligt at eleverne skulle tilegne sig viden, hvor det i dag hedder at der skal gives en viden.
Hvori ligger forskellen?
Er det som i sygeplejen, at en medicin ikke er givet før den er taget? I folkeskolen altså, at viden ikke er givet før den er taget af eleven?
Kan vi få del i/indblik i fraværskampagnen, den som regeringen vil eller har sat gang i?
Pressemeddelelse, den 7.3.2011
Maren Spliid Gruppen har tilbudt undervisningsministeren hjælp til, at udvikle en forestillingsevne, som kan rumme skolebørns virkelighed.
Derfor rejser vi på mandag, den 14.3.2011, til København. Vi skal til møde i undervisningsministeriet.
Vi ser frem til, at hjælpe ministeren til et mere nuanceret syn på elever, forældre og lærere end det hun gav udtryk for i nyhederne på DR1 den 28.11.10.
Det er ganske enkelt for letkøbt at give forældre skylden for alt som ikke lykkes i skolen.
Vores mål er god trivsel for både elever og lærere i landets skoler. Det er ikke noget som kræver mange midler økonomisk, men indsigt og god vilje hele vejen rundt om eleven.
Når det er trygt og godt at gå i skole, har den enkelte elev de optimale betingelser for at tage mest mulig viden til sig.
For yderligere oplysninger:
Birgit Skovgaard
Talsmand for Maren Spliid Gruppen
Snerlevej 7
8700 Horsens
Tlf.: 22615086
Mail: birgit.skovgaard@jubii.dk
Pressemeddelelse. Horsens
10.12.10
I Maren Spliid Gruppen er vi rystede over undervisningsminister Tina Nedergaards manglende indsigt på skoleområdet, hvorfor vi har tilladt os, at tilbyde undervisnings ministeren hjælp til, at udvikle en forestillingsevne, som kan rumme skolebørns virkelighed.
I nyhederne på DR1 den 28.11.10 kl. 21 udtalte ministeren i forbindelse med indslaget ”Flere hundrede børn i Danmark går ikke i skole (1100 børn) :”Nu har jeg svært ved at forestille mig den situation, hvor man med nogen som helst berettigelse kan sige som forældre, at det er lærernes skyld at mit barn ikke kommer i skole, eller det er kommunens skyld at mit barn ikke kommer i skole. Vi vælger at blive forældre, vi har faktisk et valg i Danmark.”
I Maren Spliid Gruppen finder vi, at ministerens udsagn falder helt i tråd med den politik man fører i bl.a. Horsens kommune, en socialdemokratisk kommune. Vores interesse i området skal altså ikke ses som nogen partipolitisk kamp. Maren Spliid Gruppen er en borgergruppe som alene er optaget af, hvad der er bedst for borgerne, også de små, og dermed til samfundets bedste.
Vi finder, at ministerens udsagn er overordentlig sort hvidt, og dermed ude af trit med virkeligheden, hvorfor vi tilbyder at hjælpe ministeren til et mere nuanceret syn på elever, forældre og lærere.
Da meget formidles bedst i dialog med mulighed for oplæg, at spørge ind og få svar, har vi bedt ministeren om foretræde.
Målet fra vores side er god trivsel for elever og lærere. For at nå derhen er det vigtigt, at ministeren besidder en viden om, og dermed et realistisk syn, på den virkelighed, som er elevers, forældres og læreres.
Vi har forstået, at undervisningsministeriet nu vil sætte gang i en fraværskampagne, som fremover skal sikre at kommunerne får børnene i skole.
Denne kampagne vil vi følge. Vores håb er, at undervisningsministeriet heri formår at få det bedste frem i alle implicerede, at kampagnen er til gavn for de berørte børn og altså ikke får dem og deres forældre til at fremstå som lovovertrædere alle har lov at ”skyde” på.
Det at sikre god trivsel for elever og lærere i landets skoler, kræver ikke mange midler økonomisk, men indsigt og vilje hele vejen rundt om barnet. Her er den enkelte kommune, kommunalbestyrelse, ansvarlig for den line som bliver lagt. Det er dermed for letkøbt at give forældre skylden for alt som ikke lykkes. Vi ønsker mere fokus på god trivsel for både elever og lærere. God trivsel giver optimale betingelser for indlæring!
Vi håber at høre fra ministeren.
Med Venlig Hilsen
Birgit Skovgaard
talsmand for Maren Spliid Gruppen
Birgit Skovgaard, Snerlevej 7, 8700 Horsens, mobil: 22615086, mail: birgit.skovgaard@jubii.dk
PRESSEMEDDELSE:
KULTURMØDE for borgere i alle aldre, med gejst, glæde og fantastisk musik!
Maren Spliid Gruppen inviterer alle borgere på ægte kultur, samtale og fantastisk musik af det lokale rock band Fist In Face!
Vi, i Maren Spliid Gruppen, står for en politik hvor borgeren er i centrum.
Vi vil den politik, som er til gavn for borgerne – vi står altså ikke for blær og pompøse bygningsmonumenter til minde om snart forhenværende politikere.
Vi nøjes ikke med at sige hvad vi mener, men vi viser det også, bl.a. når vi fra den 2.10.09 til den 13.11.09 tager rundt og besøger kommunens små hyggelige biblioteker.
Maren Spliid Gruppen mener ikke man kan købe sig til kultur, til at være kulturby. Kultur, den rigtige, er den som vokser op nedefra i blandt os. Vi skal skabe plads og mulighed for, at den kan og vil vokse her i kommunen.
Der er også kultur i det at hygge sig sammen med samtale, lidt til ganen og gerne til lyden af god musik.
Maren Spliid Gruppen håber, at mange borgere har lyst at komme på bibliotekerne sammen med dem.
”Vi vil gerne tale med lokale borgere om det lokale kulturliv, bevarelse/udvidelse heraf – og , hvad borgerne ellers vil tale med os om”.
Maren Spliid Gruppen føler sig heldige, og er glade for, at have mulighed for at kunne tage rundt i kommunen med det lokale rock band Fist In Face.
Fist In Face, er et godt eksempel på kultur – den ægte vare – vokset op nedefra. Maren Spliid Gruppen vil, at vi her i kommunen giver plads og mulighed for unge borgere. Det er ikke nok, at have talent, som Fist In Face, der skal også vilje til fra kommunens side.
Fist In Face spiller halv akustisk, så ingen får sprængt trommehinden. Først til ”finalen”, vores folkefest, vil de spille for fuld udblæsning.
Kom og nyd bandets kreativitet, det er musik for alle aldre!
Vi har ikke talt om det – men, måske der er mulighed for en autograf J
Kom og mød os alle, Maren Spliid Gruppen og Fist In Face, om ikke for andet, så fordi mødet og musikken er GRATIS FOR ALLE.
Hovedgaard bibliotek, fredag den 2.10.09 kl. 19 – 21
Gedved bibliotek, fredag den 9.10.09 kl. 19 – 21
Søvind bibliotek, fredag den 6.11.09 kl. 19 – 21
Brædstrup gl. byrådssal, lørdag den 7.11.09 kl. 11 – 13
Østbirk bibliotek, fredag den 13.11.09 kl. 19 –21
Den afsluttende ”finale”, FOLKEFESTEN, finder sted lørdag den 14.11.09 i Vestbyens beboerhus. Dette er et særskilt arrangement, hvorfor meddelelse herom kommer senere,
Vi glæder os alle til at mødes med Jer!
Vedhæftet er foto af Fist In Face. Fotograf: Marie Luise Kærsgaard.
+ foto af Maren Spliid Gruppens kandidater til kommunalvalget, taget af Britta Enemark Olsen
For yderligere oplysninger:
Birgit Skovgaard
Snerlevej 7
8700 Horsens
Tlf.: 75640591
Mobil: 22615086
-----------------------------------------------------------------------------
PRESSEMEDDELELSE:
Maren Spliid Gruppen satte den 4.5.09 atter stikket i.
Aase Rasmussen, Britta Enemark Olsen, Birgit Skovgaard, Omar Jomaa, Henrik Poulsen og Benny Olsen har taget konsekvensen af, ikke at kunne ændre det topstyrede, udemokratiske, kommunistiske SF Horsens.
Da demokrati det sidste år har været et ikke eksisterende begreb i SF Horsens – og da vores kamp for det interne demokrati nu er tabt – ja så har vi taget konsekvensen heraf. Vi har meldt os ud af SF.
Maren Spliid Gruppen brænder stadig for politik – politik for borgernes skyld. Vi synes ærlighed og arbejdsomhed er vigtige elementer i politik, ligesom god etik og moral. Det har vist sig, at vi ikke har disse værdier tilfælles med de som tegner SF Horsens. Der har man ”politisk brændt aktive medlemmer på bålet”.
Maren Spliid Gruppen er opkaldt efter den sidste kvinde, som blev brændt som heks i Danmark. Maren Spliid var en stærk, selverhvervende kvinde, som måske var for stolt til, at gå på kompromis med sin personlige integritet, men som stædigt holdt fast i, hvad der var ret og vrang i hendes sag.
Vi har valgt at bruge hendes navn, fordi hun var en stærk og selvstændig kvinde, men også fordi hun holdt fast i sin etik og bevarede sig selv, da hun blev en brik i andres spil.
Vi har nu valgt det negative fra, og valgt det positive til.
I Maren Spliid Gruppen er der både plads og rum til, at arbejde med og for politikken – oven i købet i et positivt og konstruktivt miljø. Sammen kan vi også dygtiggøre os. Her er ingen som ønsker at hindre udvikling.
Som gruppe har vi ikke hidtil ønsket at udtale os til pressen, i forhold til den konflikt bestyrelsen skabte til gavn for Bjarne Sørensens placering. Det var vores – naive – mål, at løse problemerne internt.
Vi ved nu, at menige medlemmer ikke kan løse problemer som magtmennesker har skabt for egen vinding.
Vi mener det skal være sjovt at arbejde med politik.
I Maren Spliid Gruppen har vi det sjovt, samtidig med, at politikken er en meget alvorlig sag for os.
Vi vil nu nyde, at arbejde med politikken – politik for borgernes bedste, uden konstant at skulle forholde sig til beton kommunisme og såkaldte partikollegers beskidte kneb.
Vi arbejder nu frem mod, at kunne give borgerne i Horsens kommune et alternativ til det topstyrede beton kommunistiske SF Horsens, hvorfor vi stiller op til det kommende kommunalvalg. Maren Spliid Gruppen står for socialistisk politik, og vil arbejde for, at Horsens kommune skal være et godt sted at være – for borgere i alle aldre.
|
 
|
