Nyt

 

 

• Valgprogram »

Se Maren Spliid Gruppens valgprogram

 

• Læserbreve »

Maren Spliid Gruppen lægger vægt på at føre en offensiv offentlig debat. Se læserbrevene her.

 

• Pressemeddelelser, høringssvar, mm..» 

Se Maren Spliid gruppens pressemeddelelser.

 

 

 

 

 

 

Hvem er Maren Spliid Gruppen?

 

Maren Spliid Gruppen blev stiftet den 9.4.2008 i erkendelsen af, at vi brænder for politik. Men politik som vokser ud af ærlighed og arbejdsomhed, ikke uærlighed og beskidte kneb.

 

Maren Spliid, som gruppen er opkaldt efter, var en stærk, selverhvervende kvinde, som måske var for stolt til, at gå på kompromis med sin personlige integritet, men som stædigt holdt fast i, hvad der var ret og vrang i hendes sag.

Vi har valgt at bruge hendes navn, fordi hun var en stærk og selvstændig kvinde, men også fordi hun holdt fast i sin etik og bevarede sig selv, da hun blev en brik i andres spil.

 

Maren Spliid var den sidste kvinde, som blev brændt som heks i Danmark.

 

I SF valgte man ”politisk at brænde aktive medlemmer på bålet”. Disse aktive, os i Maren Spliid Gruppen, valgte i maj 2009 det negative fra og det positive til. Med andre ord, vi meldte os ud af SF og besluttede, at Maren Spliid Gruppen fremover er en borgergruppe med fokus på borgernær lokalpolitik.

 

I Maren Spliid Gruppen arbejder vi med politikken til gavn for miljø og borgere. Vi arbejder i et positivt og konstruktivt miljø, hvilket er udviklende.

 

Maren Spliid Gruppens medlemmer:

 

  

Birgit Skovgaard                               

Snerlevej 7

8700 Horsens

Tlf: 22 61 50 86

Mail: sensusvitae4@gmail.com

  

 

Henrik Poulsen

Blirupvej 21

8700 Horsens

Tlf: 22 41 33 53

Mail: enripoulson@gmail.com

 

 

Aase Rasmussen

Østerled 7A, 1. th.,

8700 Horsens



 

 

 

 

 Maren Spliid Gruppens værdigrundlag

 

I Maren Spliid Gruppen synes vi, at mennesker skal behandles som ligeværdige, og at alle har lov til at engagere sig i og være en del af vores lokalsamfund. Politik skal være udtryk for dialog, åbenhed og imødekommenhed, ikke rænkespil, falske løfter og nedladende behandling. Politik skal være, så alle mennesker kan være med i det uden at skulle ændre deres personlige etik og moral.

 

Politik

 

Maren Spliid Gruppen sætter mennesker før store prominente bygningsværker til minde om snart forhenværende byrådspolitikere. Den kommunale økonomi kan sagtens gøres indviklet og uforståeligt for almindelige mennesker, men dog ret simpelt anskues som en almindelig husholdningsøkonomi - man tager ikke i biografen, hvis ikke man har råd til at sætte aftensmaden på bordet. Lukningen af væresteder, klubber, ældrecentre og kulturcentre, nedskæringer på personalenomeringer og åbningstider samtidigt med opførslen af et stadion til 140 millioner kroner er ikke alene udtryk for nogle politiske prioriteringer, men også - mere skjult og fordækt - for et menneskesyn med en grundlæggende mangel på respekt og for et syn på kommunen som værende mere en virksomhed end et fællesskab. Vi er ikke vækstfjendske, og ser gerne, at både kommune, virksomhederne og indbyggerne trives og udvikles, men lad det ske i et naturligt samspil, hvor alle bidrager efter evne.

 

Vision

 

Maren Spliid Gruppen vil, at mennesker i Horsens kommune skal have et godt og værdigt liv. Og kommunen skal være det fællesskab, hvor vi i samarbejde kæmper for, at det skal lykkes.